Det var bare lammekød…

For et par uger siden blev en muslimsk mand lynchet i sin landsby, mistænkt for at have slagtet en ko. Det er langt fra første gang, at den hellige ko har ført til strid mellem hinduer og muslimer, men alligevel var netop denne hændelse særlig forstemmende. Mens debatten rasede i medierne forblev Modi påfaldende tavs. Han har sine grunde.

De fleste af landsbyens beboere var på vej i seng, da en skrattende meddelelse lød fra templets højtalere. En ko var blevet slagtet, og folk blev kaldt til samling. Den 52-årige Mohammed Akhlaq blev udpeget som synderen, og snart stod en rasende hob af 100 mand foran hans hus. De sparkede døren ind, ransagede hans køleskab og fandt en pose med kød. Herefter trak de ham ud på gaden og tævede ham ihjel med mursten. Senere viste det sig at være lammekød i køleskabet.

Hændelsen fandt sted i landsbyen Bisada i delstaten Uttar Pradesh, ca. 50 kilometer øst for Delhi. Det var første gang landsbyen oplevede sekteriske uroligheder. Byen har ingen af den ghettodannelse, som kendetegner mere konfliktfyldte byer. Mohammeds hus lå midt i en hinduistisk bydel, og hinduerne havde endda finansieret den lokale moské.

En usædvanlig hændelse

Netop derfor var hændelsen i Bisada usædvanlig, for selvom der ofte meldes om hindu-muslimske uroligheder i Indien, er det næsten altid de samme byer, som står for skud. I en analyse af samtlige hindu-muslimske sammenstød, foretaget af Harvard universitet, viste det sig, at blot 24 byer dannede ramme for halvdelen af alle urolighederne og totredjedele af alle dødsfald fra 1960-93.

Og dykker man ned i de enkelte konflikter, handler de ofte om meget andet end religion. Gammel nag, forbudt kærlighed og økonomisk rivalisering flyder sammen i en generel følelse af had og mistænkeliggørelse, løse rygter bekræfter de værste fordomme om ”de andre”. Og hvis det er opportunt, puster politiske kræfter til gløderne.

I det spil har den hellige ko altid været en politisk krudttønde, og hvordan kan det være anderledes? Koen er hellig for den ene gruppe og føde for den anden. Af frygt for konflikter har de fleste indiske delstater indført forbud mod at slagtning af køer, med strafferammer op til fem års fængsel.

De lyserøde revolution

Men derfor er kampen om koen stadig hindunationalt hjerteblod, som Modi trak veksler på under valgkampen i 2014, da han på valgmøder rasede mod den såkaldt lyserøde revolution, og det ironiske forhold, at Indien i dag er verdens næststørste eksportør af oksekød (fra den knapt så hellige vandbøffel).

Han kaldte udviklingen for Indiens lyserøde revolution – med henvisning til Indiens grønne landbrugsrevolution i 70’erne, og hvide mælkeproduktion i 80’erne – og anklagede Kongrespartiet for at være den hemmelige bagmand. Det var en fortælling som bekræftede de gængse hindunationale forestillinger om det sekulære Kongresparti, som sælger ud af hinduistisk arvegods i et forsøg på at kapre muslimske vælgere.

Af samme grund har Modi været påfaldende tavs om drabet i Bisada. Mens debatten rasede i medierne tweetede han om alt mulig andet. Han ønskede en landsmand tillykke med et billiard-mesterskab og kondolerede en kendt sanger, der havde mistet sin søn. Men ikke et ord om drabet på Mohammed Akhlaq. Til gengæld var hans partifæller anderledes højrystede.

Et fremtrædende parlamentsmedlem udtalte – lettere klodset – at det var ”forkert at lynche nogen alene på baggrund af en mistanke” og en anden bemærkede, at enhver som slagtede en ko ville lide samme skæbne som Akhlaq. Modis kulturminister Mahesh Sharma mente, at hændelsen var et uheld, og hæftede sig ved, at gerningsmændene trods alt ikke havde forgrebet sig på Mohammeds 18-årige datter.

Politiske rænker

Men hændelsen i Bisada var næppe et uheld. Inden for det seneste år har rabiate hindunationale organisationer bredt sig over delstaten Uttar Pradesh. De henvender sig til vrede unge mænd, som har let til radikalisering og hvis jobperspektiver er begrænsede (se forrige indlæg: Træk et nummer).

De hænger anti-muslimske plakater op i landsbyerne, angriber muslimske butiksejere i hinduistiske områder, og spreder propaganda via Facebook og WhatsApp. Samme dag som Mohammed Akhlaq blev dræbt, cirkulerede billeder af en slagtet ko blandt byens unge. Og præsten, som hidkaldte folket over højtaleranlægget den skæbnesvangre aften, insisterede på, at han blev truet til det af en flok aggressive unge.

Modis tavshed er bekymrende, for den drager tvivl om hans vilje til at opretholde det sekulære grundlag, som Indien har hvilet på siden uafhængigheden i 1947. Og det bestyrker mistanken om, at han gerne spiller det sekteriske kort, hvis det giver politisk pote. Netop nu afvikles et vigtigt valg i nabostaten Bihar, og i 2017 er der valg i Uttar Pradesh. De to delstater dækker en fjerdedel af Indiens befolkning og styres begge af regionale lavkastepartier, som er hindunationalisternes største politiske modstander.

I mellemtiden prøver borgerne i Bisada at genfinde hverdagen. Pressekorpset og de store politistyrker er væk, 10 mand er anholdt i sagen, og i søndags fejrede hele byen to muslimske bryllupper. Hinduerne betalte gildet og lavede mad til samtlige 1.000 gæster. De prøver at klinke skårene. Man kunne ønske, at Modi gjorde det samme.


Indslag i DR2 Morgen, den 20. oktober
Indslag i P1 Morgen, den 20. oktober

image_pdfimage_print
twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.