En kvindes liv i indien

Datter. Svigermor. Enke… Tre faser i en kvindes liv

Hvorfor er en mobiltelefon pigernes bedste ven? Hvorfor findes der en særlig afdeling for svigermødre i Tihar-fængslet i Delhi? Og hvorfor må indiske enker ikke spise hvidløg?

I løbet af de senere år har medierne stillet skarpt på kvinders lod i Indien, med endeløse beretninger om overgreb og voldtægt. Men hvorfor nu? Og hvordan går det egentlig for Indiens kvinder?

Med udgangspunkt i tre faser i en kvindes liv, tegner vi et billede af medgang om modgang, om sejlivede traditioner og en moderne tid, der trænger sig på.

Vi ser på livet som datter og brud. Om jagten på en gom og kravet om medgift. Vi ser på overgangen fra datter til hustru i ægtefællens hjem, og forholdet til den (ofte) frygtede svigermor. Og vi ser på det hårde liv som hinduistisk enke, og deres spirende håb om traditionernes forfald.

For Indien er i bevægelse, et stille oprør under opsejling. De første sprækker i patriarkatets grundvold er ved at vise sig.

 

Photo Credit: Dana Ward / Shutterstock.com

image_pdfimage_print
English