Kronikker

 

 

 

 

 

Kronik, november 2010:

De tre gøgeunger i pashtunernes land

De pashtunske stammeområder mellem Pakistan og Afghanistan udgør den perfekte base for Taleban og al-Qaeda. Det er herfra Taleban holder deres oprør kørende i begge lande, og her al-Qaeda udklækker nye terrorangreb mod Vesten. Meget ville have set anderledes ud, hvis der havde været styr på stammeområderne. Desværre er der ikke røg uden ild.

Når en stammeleder modtager en nål og en tråd og 1.000 rupees, har han grund til at bekymre sig. Pengene er til et lagen. Nålen og tråden, så han kan sy sit eget ligklæde. Det er Talebans dødstrussel, og bruges til at kue de stammeledere, der modsætter sig Talebans stigende magt i stammeområderne: deres forbud mod fjernsyn og musik, deres påbud om bøn, burka og fuldskæg, deres offentlige prygl og steninger. Læs mere her

 

 

 

Kronik, august 2010:

Pakistans evige forbandelse

Det er ikke uden ironi, at det er USA, Taleban og det pakistanske militær, der er de drivende kræfter bag nødhjælpsarbejdet i Pakistan lige nu. Det erden samme trio, som gennem de sidste 30 år har undermineret enhver positiv udvikling i landet.

De seneste år er situationen i Pakistan gået fra ondt til værre. Bag Pakistans deroute står landets eget militær, og bag Pakistans militær står USA, der siden Den kolde krig har ofret sine fineste idealer i kampen mod Den Store Fjende. Læs mere her

Kronik, oktober 2011:

Intriger der er Bollywood værdige

Indien og Afghanistan er nært allierede og deler en fælles aversion mod Pakistan. Pakistan føler sig truet på alle fronter og støtter derfor de afghanske oprørere. Er pakistanerne paranoide, eller har de grund til bekymring?

Man skal helst ikke forstyrre afghanerne kl. halv ni om aftenen. Da sidder de klinet til skærmen og følger med i det nyeste afsnit af den indiske soap Kyunki. Den kører hver aften på sjette år (der er 1830 afsnit), og er den mest populære tv-udsendelse i landets historie. Nede i basaren sælger hjemmebrændte Bollywood-film som varme fladbrød. Læs mere her

Kronik, april 2014

Demokratisk optur og økonomisk nedtur i Indien

For nogle år siden blev Indien hyldet for sine rekordhøje vækstrater og imponerende IT-industri. Nu er opsvinget gået i stå, tvunget i knæ af en demokratisk revolution, der har ført til politisk lammelse og ubeslutsomhed. Men måske er kimen lagt til noget større og bedre.

Den 21. maj 1991 lettede et fly fra Delhi lastet med de sidste rester af Indiens guldreserver. De 67 tons skulle indsættes i Bank of England som pant mod et massivt IMF lån, der skulle forhindre Indiens statsbankerot. Det var slemt nok, at guldet skulle vogtes af den tidligere kolonimagt England, men det værste var nok, at lastbilen der fragtede guldet ud til flyveren, brød sammen på halvvejen. Det var næsten ikke til at bære. Læs mere her

 

 

 

Kronik, juli 2010:

Dobbeltspil i Pakistan

Vesten støtter Pakistan, som støtter de afghanske talebanere, som bekriger os. Sandelig en speget affære….

Pakistans efterretningstjeneste, ISI, yder massiv og afgørende støtte til Taleban og arbejder målrettet for krig og kaos i Afghanistan. Samtidig modtager Pakistan milliardbeløb fra USA til bekæmpelse af netop Taleban. For Pakistan handler det om nationens overlevelse. Det er konklusionen på en ny, veldokumenteret rapport fra London School of Economics. Læs mere her