Nehru-klanen

Motilal Nehru (1861-1931): Kongrespartiets præsident i 1919 og 1928, Nehru-klanens patriark, og grundlægger af Indiens mest magtfulde politiske familie. Motilal var et fyrtårn sin hjemby Allahabad; skarp, vittig og karismatisk. Han havde tjente en formue som sagfører. Hans forbrug af champagne var legendarisk, og han var den første i byen, der anskaffede sig en bil. Alle hans jakkesæt kom fra Savile Row i London og der svirrede rygter (omend falske), om at hans sengelinned blev renset i Paris. De britiske koloniherrer justerede deres raceregler, så de kunne tilbyde ham medlemskab i deres klubber og Nehru-familiens domicil, Anand Bhawan, var et trækplaster for byens intellektuelle, uden skelen til kaste og tro. Senere blev det frihedsbevægelsens uofficielle hovedkvarter, og tre statsministres barndomshjem. I dag er Anand Bhawan et museum indhyllet i andægtighed.

Motilal var også en fritænker, der lod hånt om de braminske renhedsprincipper. Hans personlige tjener var kasteløs, og han afviste det obligatoriske renselsesritual, som alle braminere skulle gennemgå efter en rejse over det store hav til England. Han var dog ikke mere fritænker, end at han lod sig friste af dynastiet. I 1929 sikrede han sin søn Jawaharlals nominering som Kongrespartiets præsident.i

Jawaharlal Nehru (1889-1964): Motilals eneste søn, nationens landsfader og Indiens første statsminister i 16 år (1947-64). Den unge Jawaharlal voksede op som en prins, opvartet af 100 tjenere. Da han var 15, blev han sendt på kostskole i England, og fortsatte derefter på Cambridge universitet. Han var aktiv i roklubben, gik til ridning og dans og så Shakespeare-dramaer opført på fransk. Han tilbragte syv år i England og blev gennemført overklasse-angloficeret. Senere, under frihedskampen, insisterede han på at afslutte sit English breakfast bestående af cornflakes, æg og bacon, inden britisk politi førte ham bort til arresten (Gandhi lod sig nøje med lidt lime juice og gedemælk). Det var kun halvt i spøg, at han kaldte sig selv for den sidste englænder, der styrede Indien.

Jawaharlals frihedskamp var ikke en afvisning af den britiske kultur, kun dens imperialisme. Måske derfor var det passende, at hans livs kærlighed blev Edwina Mountbatten, den sidste britiske vicekonges hustru.

Indira Gandhi (født Nehru, 1917-1984): Jawaharlals eneste datter og Indiens statsminister i 14 år (1966-77 & 1980-84). Indiras barndom var præget af ensomhed. Hun havde ingen søskende og hendes mor tilbragte det meste af tiden på sanatorier. Hun led af tuberkulose og døde da Indira var 18. Hendes far var aldrig hjemme, han sad enten i fængsel, kæmpede mod briterne eller havde travlt som statsminister. Indiras mistro og paranoide tendenser, der siden affødte hendes diktatoriske impulser, menes at stamme fra disse tidlige svigt.

Hun knyttede sig til ganske få; sine to børn Rajiv og Sanjay, et par udvalgte rådgivere og en tantrisk yogainstruktør ved navn Dhirendra Bhramachari, der gik under tilnavnet ”den flyvende swami” fordi han fløj rundt i sin flyver. Han var dog ikke mere swami, end at han også ejede en våbenfabrik med navnet ”Shiva Gun Factory”.

Gandhi-navnet fik hun fra Feroze Gandhi, som hun giftede sig med i 1942. Han var ikke beslægtet med den gamle Mahatma. Feroze døde allerede i 1960, og føjede et nyt lag til hendes følelse af ensomhed. Indira blev myrdet af sine sikh livvagter i 1984.

Rajiv Gandhi (1944-1991) & Sanjay Gandhi (1946-1980): Indiras to sønner. Den følsomme Rajiv og den aggressive Sanjay. Ligesom Jawaharlal og Indira voksede de to drenge op i Anand Bhawan, men fik dog en have fuld af kæledyr ”så de ikke skulle føle sig ensomme”. De havde også en streng dansk guvernante, der påtvang dem kolde brusebade og rå grøntsager. Sanjays yndlings dyr var en krokodille, der endte i zoologisk have, da den snappede efter Indiras hånd.

Sanjay blev Indiras nærmeste rådgiver og Indiras erklærede tronfølger, med døde i 1980 i en flyulykke. Sanjays kone Maneka Gandhi og deres søn Varun Gandhi brød efterfølgende med familien og er nu folkevalgte politikere for det rivaliserende hindunationale parti BJP.

Efter Sanjays død hidkaldte Indira sin ældste søn Rajiv, der ellers levede et stille familieliv med sine to børn og sin italienske kone Sonia, og et fats arbejde pilot for Indian Airlines. Nu skulle han være Indiras nærmeste rådgiver. Da hun døde i 1984 blev Rajiv statsminister (1984-89). Han tabte valget i ’89 og blev dræbt under valgkampen i ’91 af en tamilsk selvmordbomber.

Sonia Gandhi (1946- ): Rajivs italiensk-fødte hustru og den længst siddende leder af Kongrespartiet nogensinde (1998- ). Også anset som den reelle beslutningstager under Kongresregeringen fra 2004-14, anført af Manmohan Singhs.

Rahul Gandhi (1970- ) & Priyanka Gandhi (1972- ): Søn og datter af Rajiv og Sonia Gandhi. Rahul gik den klassiske vej for en Gandhi-arving, med et diskret ophold på Cambridge universitet, nogle år i det ”virkelige” liv som proceskonsulent i London, og en politisk opstart i én af Nehru/Gandhi-dynastiets sikre valgkredse. Blev i 2013 udnævnt til Kongrespartiets vicepræsident og leder af valgkampen under katastrofevalget i 2014. Priyanka er den håbefulde efterfølger, men belastet af hendes mand, Robert Vadra, som er indblandet i en korruptionsskandale.

For en samlet gennemgang af Kongrespartiets storhed og fald, se kapitel 1

iAlex Von Tunzelmann, Indian Summer, s. 29