Nissen følger altid med

Der bor 28 millioner kristne i Indien, og de fleste af dem kommer fra bunden af det indiske samfund. Det er dem, som er mest modtagelige overfor det kristne budskab. De håber på et liv uden for kastesystemet. Desværre følger nissen altid med.

I det sydlige Indien, i delstaten Tamil Nadu, ligger en katolsk kirkegård, der er delt hen over midten af en stor mur. På den ene side ligger højkasterne, på den anden side de kasteløse. Muren blev bygget for 60 år siden, og selvom den forbryder sig mod den indiske forfatning og er blevet fordømt af den katolske kirke, har den været umulig at fjerne.

Kirkegården ligger på privat jord, og beskyttes af stærke kræfter. For nogle år siden rev to katolske præster dele af muren ned, men den blev hurtig genopført af rige kristne godsejere.

christian-caste-system-as-per-bible

Kristendom & kastesystem

Den umage alliance mellem kristendom og kastesystem går langt tilbage. De var højkaster, der først lod sig omvende, da disciplen Thomas i år 52 ankom til Sydindien. Lige siden har de holdt deres gren af kristendommen adskilt fra de øvrige menigheder. De ønskede ikke at indlemme lavkaster i egne rækker.

Siden fulgte portugiserne, der grundlagde katolske menigheder i Goa og Bombay i 1500-tallet. Portugiserne nærede ikke noget ønske om at reformere samfundet. De konverterede – med sværdet i hånd – hele landsbyer til kristendom, uden skelen til sociale strukturer. Kastesystemet levede videre i en ny religiøs indpakning. I dag udgør katolikkerne 25% af Goas befolkning, og præsterne kommer næsten udelukkende fra de familier, der oprindelig var braminere for 500 år siden.

I 1800-tallet kom den tredje bølge af kristendom rullende med protestantismen. Briterne spredte ordet i deres besiddelser, især i Tamil Nadu og langs den indiske østkyst, mens amerikanske baptister var aktive i det nordøstlige hjørne af Indien, hvor de høstede sjæle blandt de krigeriske hovedjæger-stammer i Nagaland. De var dygtige. I dag er 90% af befolkningen i Nagaland baptister, forholdsvis flere end i Mississippi, USA.

Uden for systemet

Det er især blandt katolikkerne, at kastesystemet hængte ved, måske fordi den katolske kirke er mere hierarkisk end den protestantiske, men kastesystemet præger hele det kristne samfund i Indien.

Ifølge hjemmesiden www.dalitchristians.com er de kasteløse nærmest ikke-eksisterende i det kirkelige system selvom de udgør 75% af menigheden. Kun seks af de 156 biskopper og 600 af de 12.500 præster er hentet fra de kasteløse. Og de bramiske præster sørger for, at menighederne holdes adskilt. De kasteløse placeres bagerst i kirken, modtager ikke nadveren sammen med de andre og begraves i behørig afstand fra højkasterne.

Det var ellers drømmen om ligeværd, der lokkede et stort antal kasteløse over i den kristne fold. Men der lå ingen Edens have på den anden side af dåben, tværtimod. I dag lever 85% af de kristne kasteløse stadig i den samme slum, som deres forfædre gjorde da de stadig var hinduer. De oplever samme undertrykkelse og diskrimination, og udfører samme ydmygende og dårligt betalte arbejdsopgaver. Som en ekstra bet blev afskåret fra de jobkvoteordninger, som var øremærket de kasteløse, med begrundelsen af de kristne jo ingen kastesystem havde!

Kastesystemet overalt

Men kastesystemet trives i bedste velgående blandt de kristne, ligesom det trives blandt muslimer, sikher og buddhister. For kastesystemet er en social konstruktion, der gennemsyrer hele det indiske samfund, og langt fra holder sig til hinduismen alene.

I Vesten hersker der generelt en forenklet forståelse af kastesystemet: At der findes fire kaster, hvor Bramin (præstekasten) befinder sig øverst, hvorefter status og rang falder med Kshatriya (krigerkasten), Vaishya (købmandskasten), Sudra (tjenerkasten), og de kasteløse i bunden. Og jo længere nede, man befinder sig, jo større er den karmiske straf, man afsoner.

Men denne forståelse er i store træk en gengivelse af den braminske fortælling om kastesystemet, som står beskrevet i hinduismens hellige tekster. Den deles ikke nødvendigvis af det store flertal af indere (95%), der ikke er braminere. De anerkender ikke, at braminerne ligger øverst i hierarkiet, og de mener ikke, at de afsoner en karmisk straf.

Varna & jati

For sideløbende med ”de fire kaster” (eller de fire varna’er, som braminerne kalder det), findes den langt vigtigere jati-struktur. Der findes tusindvis af jati’er, og de udgør kastesystemet i praksis. Alle indere fødes ind i en jati, også de kasteløse, som ligger uden for varna-systemet.

Jati’en udgør ens stamme og klan, og man bærer dens navn som sit efternavn. Det er her man finder sin hustru og det erjati’en, der bestemmer ens erhverv. Selv religiøse forhold kommer i anden række. Kristne familier vil hellere gifte deres børn væk til hinduistiske fæller fra samme jati, end til kristne fæller fra underlødige jati’er.

Stammefolk & kasteløse

På trods af at kastesystemet overskygger kristendommen i forhold til social position, er den alligevel på fremmarch, blandt andet i delstaten Jharkand i det centrale Indien, hvor hovedparten af befolkningen stammefolk. De såkaldte Adivasis er fattige og socialt udstødte, og missionærerne ser dem derfor som lavthængende åndelige frugter, der vender sig mod Jesus, hvis budskabet pakkes ind med løfter om mad og medicin, og skolegang til deres børn.

Ifølge hindunationale bevægelser, som bekæmper den kristne ekspansion, modtager lokale NGO’er store pengebeløb fra kristne organisationer i USA, og heri ligger sandsynligvis én af grundene til, at den indiske regering har lukket 13.000 NGO’er inden for det seneste år (den anden grund handler om minedrift og er beskrevet i indlægget De brændende miner i Jharia, som i øvrigt ligger i Jharkand).

Men konverteringerne fører sjældent varige forbedringer med sig, uanset hvilken vej de svinger. Det er hverken kristne missionærer eller søde julesalmer, der hæver stammefolket og de kasteløse ud af deres armod. Her hjælper kun det lange, seje træk udi sociale forbedringer. Muren på kirkegården i Tamil Nadu falder ikke foreløbig.


For mere om kastesystemet, se bl.a. Myter om kastesystemet.
For  mere om forholdene i Jharkand, se Indian.ink

image_pdfimage_print
twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.