Referencer

Jeg har holdt foredrag og workshops på: Aalborg Gymnasium, Aarhus UniversitetAsia House, CBS, Folkeuniversitetet i Aarhus, Folkeuniversitetet i København, Foreningen af Indiensfrivillige, Fredericia Gymnasium, Gavdi, Gentofte HF, Grundtvigs Højskole, Gundsølille ældreforening, Gymnasieforeningen, Hillerød bibliotek, Holbæk Højskoleforening, Hørsholm bibliotek, IDA, Isterød Højskole, Kalundborg Gymnasium, Målev beboerforening, Odsherreds Efterskole, Reprise biografen i Holte, Sankt Georgs Gilde, Seniorer uden grænser, Skanderborg Gymnasium, Tiegtens Handelsgymnasium, Viborg Gymnasium, Ældresagen på Nordfyn.

Nedenfor et par udtalelser, omend jeg er holdt op med at belemre mine kunder med den slags besværligheder 🙂


Tietgen Handelsgymnasium havde vi Peter Johansen til at holde oplægget India Inc. for alle skolens 2.G.-klasser i forbindelse med en faglig dag om Indiens og Kinas økonomi i faget International økonomi. Peter formåede at formidle en masse viden om Indien på en interessant og fængende måde.

Peters engagement i emnet gjorde, at elevernes opmærksomhed blev fastholdt – og de indlagte historier om bl.a. den indiske guldbeholdning og Black Tuesday var nogle af de ting, de især huskede. Vi kan på den baggrund på det varmeste anbefale Peter som oplægsholder om Indien.

Rasmus Jørgensen, Lektor
Tietgen Handelsgymnasium (januar 2017)


Fredericia Gymnasium har vi brugt Peter Johansen som oplægsholder for to klasser, som i forbindelse med deres studietur har udveksling med en skole i Delhi.

Oplægget ”Indisk demokrati – fup eller fakta” var inspirerende og særdeles velstruktureret. Der var fokus på både den store og den lille historie, alt sammen krydret med lunefulde kommentarer i forlængelse af Peters store faglige indsigt. Herfra sendes en stor anbefaling – book Peter.

Jeg har haft god erfaring med at bruge materiale fra bloggen til undervisning – så også 5 stjerner til den herfra.

Christina Spanggaard, Lektor
Fredericia Gymnasium (september 2016)


Skanderborg Gymnasium har vi haft besøg af Peter Johansen i forbindelse med vores internationale klasses kommende rejse til Delhi. Peter afholdt en tre timers workshop fyldt med konkrete eksempler på livet i Indien – faktuelt, afvekslende og humoristisk.

Peter er en meget velforberedt og engageret oplægsholder, og eleverne har efterfølgende udvist stor begejstring for Peters workshop. Det kan kun anbefales!

Anne Blum, International koordinator,
Skanderborg Gymnasium (september 2016)


Vi på Gentofte HF benyttede Peter som foredragsholder omkring Indiens nyere historie, politiske og kulturelle forhold. Dette var tiltænkt som en opstart for kultur og samfundsfaggruppen på vores HF linje.

Peter Johansen formidler de mange komplekse problemstillinger i det indiske samfund på formidabel vis. Peters sans for den store og lille historie gør hans oplæg engagerende, interessant og konstant med et højt fagligt niveau. Vi fra Gentofte HF vil til enhver tid anbefale Peter som oplægsholder og ekspert indenfor Indien som helhed.

Simon Søgaard, Lektor,
Gentofte HF (februar & november 2016)


Grundtvigs højskole har mange gange brugt Peter Johansen som foredragsholder/ workshopleder om indisk politik, kultur og historie. Peter har en enorm viden om indiske forhold.

Peter er en dygtig formidler, som mestrer den svære kunst at formidle med ekspertens tyngde, men samtidigt bredt folkeligt med blik for den gode anekdote og historie.

Jakob Mejlhede Nielsen, Forstander,
Grundtvigs Højskole


Peter has an extraordinarily deep insight, from the long term strategic perspective, down to local day-to-day insights on political, economical and economic issues in India. He is a formidable coomunicator of complex on all professional levels.

Tallat Rønn Shakoor
Special political risk & security consultant on South Asia and
the Middle East


Peter står for en altid levende og detaljeret formidling af historie og samfundsforhold. Flere gange har vi fra Egedal gymnasium og HF brugt ham til byvandringer med danske og udenlandske gymnasieelever, hvor han med stort vid og indlevelse har tryllebundet eleverne og genskabt det historiske København for øjnene af dem.

Ida Friis, Pædagogisk leder,
Egedal Gymnasium og HF (august 2016)


Peter har ved flere lejligheder vist os rundt i København. Han formidlede historien utroligt levende og fantastisk underholdende, med god sans for de listige steder og tankevækkende anekdoter.
Tak til Peter for nogle sjove og interessante fortællinger.

Suzanne Sandgren, Lønchef,
MAN Diesel & Turbo (januar 2016)


Vi havde fornøjelsen af at høre Peters foredrag om de enevældige kongers gøren og laden på Frederiksborg slot. Det var en sand fornøjelse, både lærerigt og underholdende. Vi nød det.

Alice Pedersen, Tidligere formand
Ældresagen på Nordfyn (december 2015)