I løbet af de seneste par uger har studenterledere fra et af Indiens fineste universiteter, Jawaharlal Nehru Universitet (JNU) i Delhi, været udsat for chikane, vold og bagvaskelse. De er blevet anholdt af politiet, fået tæv i retssalen og hængt ud i medierne. Hændelsen på JNU har ryddet avisfladerne i Indien, men er langt fra enestående. Det seneste år har hindunationalisterne rettet blikket mod de højere læreranstalter. Der tegner sig et mønster.
Det startede som en ganske almindelig hændelse på JNU. Den 9. februar samledes en flok studerende for at demonstrere for Kashmirs ret til selvbestemmelse, samt markere 3-års dagen for henrettelsen af Afzal Guru – en mand, der medvirkede i terrorangrebet på det indiske parlament i 2001.
Den hindunationale studenterbevægelse ABVP mente, at demonstrationen var ”anti-national” og klagede til politi og universitetsledelse. Samtidig modtog Tv-stationen Zee-TV en videooptagelse over demonstrationen, der viste, at deltagerne havde råbt anti-indiske og pro-pakistanske slagord.
En venstreorienteret hvepserede
Senere kom det frem, at lydsporet var manipuleret, men da var skaden sket. Store dele af offentligheden havde vendt sig mod de studerende, og den nyudnævnte rektor for JNU, Jagdish Kumar, lod politiet foretage ransagninger på universitetet.
Det var uhørt. JNU havde altid været en bastion for det frie ord, sidste gang politiet havde blandet sig i universitets forhold var under Indira Gandhis korte diktatur midt i 1970’erne. To muslimske professorer blev afhørt af politiet, mistænkt for at sympatisere med demonstranterne.
Den virkelighed, som den falske videooptagelse præsenterede, flugtede fint med de hindunationale forestillinger om JNU – en sekulær, venstreorienteret hvepserede. Sidste år beskyldte den magtfulde, hindurabiate organisation RSS samme universitet for at bidrage til ”opløsningen af Indien”.
En skygge af RSS
Siden har Modi-regeringen indsat en RSS-sympatisør som ny rektor. Også ejeren af Zee-TV, der først bragte de fingerede videoklip, har forbindelser til RSS. Det samme gælder statsminister Narendra Modi og de fleste af hans ministre. Nu kræver RSS en generel ”udrensning af anti-nationale elementer fra alle universiteter”.
I forlængelse af de falske videooptagelser, udtalte undervisningsministeren, at demonstrationen var et ”angreb på Moder Indien”, som om nationen var en sart mimose, der skulle værnes om. Den 12. februar udsendte indenrigsminister Rajnath Singh en tweet, hvor han oplyste, at han havde bedt ”Delhis politichef tage affære overfor disse anti-indiske elementer”.
Samme dag blev lederen af JNU’s studenterorganisation, Kanhaiya Kumar, anholdt for ”oprør mod statsmagten”. Politiet henviste til § 124 i Indian Penal Law, samme lov som briterne brugte flittigt mod Nehru og Gandhi under frihedskampen. Kort efter langede indenrigsministeren atter ud efter Kanhaiya Kumar, og anklagede ham for at stå i ledtog med Sydasiens farligste terrororganisation, Lashkar-e-Toiba.
Nævekamp ved domhuset
Den sidste krølle på sagaen udspillede sig foran domhuset den 15. februar, da Kanhaiya blev stillet for retten. Her fik lederen af Indiens kommunistiske parti bank for åben skærm af et hindunationalt parlamentsmedlem, mens en flok hårdtslående sagførere gik til angreb på studenter og professorer fra JNU.
Kort efter fortsatte advokaterne deres bersærkergang inden for domhuset, hvor de uddelte tæv til journalister, som ikke nåede at komme væk. Politiet greb ikke ind, ingen er blevet anholdt og Modis regering har ikke taget afstand fra deres voldelige partifælle. Siden har samme politiker udtalt, at han er villig til at dræbe enhver, der hylder Pakistan.
Episoden ved domhuset fik den indiske højesteret til at indskærpe sikkerheden for Kanhaiya Kumar, når han atter skulle præsenteres den 17. februar. Alligevel fik Kanhaiya Kumar tæv af to omgange, både på vej op til selve domhuset og inde i selve retssalen. Forestillingen om indisk retssikkerhed var rystet. End ikke Indiens mest respekterede institution, højesteretten, kunne lægge låg på pøbelvældet.
Den langsigtede plan
Hændelsen har vakt stor bekymring i det akademiske miljø og den sekulære del af befolkningen, der ser konflikten omkring JNU som del af en større hindunational kamp for indflydelse på åndslivet og de højere læreranstalter. Bevægelsen ønsker at lægge låg på den sekulære og systemkritiske diskurs, der præger universiteterne. De ønsker at påvirke de studerende i en hindunationalistisk retning og de ønsker at ændre pensum, så det i højere grad underbygger den hindunationale fortælling.
For tre dage siden meddelte undervisningsministeren, at Indiens anerkendte tekniske universiteter (Indian Institutes of Technology) skal udvides med en afdeling for sanskrit, så de studerende kan ”afdække de videnskabelige hemmeligheder, der ligger gemt i de gamle vediske tekster” (se også indlæg Rama Unplugged).
Andre har påpeget, at den generelle strategi anvendt i forbindelse med JNU-sagen vækker mindelser om tidligere hændelser, ikke mindst indsættelse af ideologi-tro ledere i vigtige institutioner (se indlæg Forbudte ord og gamle længsler) og anvendelse af manipuleret billedmateriale til opildning af masserne (se indlæg Det var bare lammekød).
Ikke kun på JNU
Dertil kommer en lignende sag fra Hyderabad universitet, der stadig ikke er drevet over. I sidste måned begik den kasteløse studenterleder Rohith Vermula selvmord efter mange måneders pres fra den hindunationale studenterorganisation ABVP (samme organisation, som var aktiv på JNU).
Også Rohith udtalte sig kritisk om en kontroversiel henrettelse af en terrorist. Han blev anklaget for vold, fik frataget sit studenterlegat og udvist fra kollegiet. Også Kanhaiya Kumar krydsede klinger med ABVP, da han sidste år blev valgt som præsident for JNU’s studenterorganisation på bekostning af ABVP’s kandidat.
Nye flagstænger
Endelig har regeringen vanen tro undladt at blande sig for meget i den konkrete sag, lige på nær et enkelt udspil fra undervisningsministeren for et par dage siden. Her meddelte hun, at der skulle opføres nye flagstænger til en halv million kroner stykket, på samtlige statslige universiteter over hele Indien, for at ”styrke den nationale følelse blandt de studerende”.
Og det kræver tilsyneladende store virkemidler og præcise mål. Ifølge dekretet skal flaget være 20 x 30 meter stort, veje 35 kilo og hænge fra en flagstang, der er 207 fod høj (næsten 70 meter). Stangen skal opføres med en særlig hældning, så flaget altid flaprer en smule, og så skal der placeres en lynafleder i toppen. Og det er et held, for de første universitet, der skal prydes med nye flag og flagstænger er – sjovt nok – Jawaharlal Nehru University (JNU) i Delhi.
