Adivasis | Indiens oprindelige stammefolk. Kendes også under betegnelsen ST (Scheduled Tribes). Ofte behandles SC/ST under ét, da de reelt behandles som kasteløse. Udgør ca. 10% af Indiens befolkning. |
Advani, Lal Khrisna | BJPs evige 2er. Stod i spidsen for den famøse Rath Yatra mod Ayodhya i 1990 og var BJPs spidskandidat ved valget i 2009 hvor han tabte valget. Kendt som hardliner. |
Agra | Byen som huser Taj Mahal. Uttar Pradesh. |
Ahmedabad | Hovedstaden i delstaten Gujarat. |
Akbar den store | Den 3. stormogul (1556-1605). Den største eksponent for den inklusive og tolerante Islam, som prægede mogulernes storhedstid. |
Ambani, Mukesh | Indiens rigeste mand. Leder af forretningsimperiet Reliance. |
Ambedkar, Bhimrao | Den største helt og mønsterbryder blandt de kasteløse. Hovedarkitekt bag den indiske forfatning. |
Amit Shah | Narendra Modis tro væbner og løjtnant. Arkitekten bag BJPs valgsejr i 2014 i nøglestaten Uttar Pradesh. En kendt hardliner, der efter valget blev udnævnt som præsident for BJP. |
Aurangzeb | Den 6. stormogul (1658-1707). Kuppede sin fader, Shah Jahan stormogulen der byggede Taj Mahal og indførte en islamistisk styreform |
Ayodhya | By i delstaten Uttar Pradesh. Kendt som guden Ramas fødested og hinduernes 7. helligste by. Et sekterisk brandpunkt, der dannede ramme for urolighederne omkring Babri Masjid moskéen. |
Azad, Maulana | Kongrespartiets muslimske bannerfører i 1947. Kæmpede for et samlet Indien og arg modstander af idéen om Pakistan. |
Babri Masjid | Moske i byen Ayodhya, bygget i 1533. Menes at være placeret på Ramas fødested, og har derfor været omdrejningspunktet for sekteriske stridigheder. Blev i december 1992 revet ned af hinduaktivister. |
Babur | Den 1. stormogul (1526-30). Grundlæggeren af det mogulske rige. |
Bajrang Dal | VHPs ungdomsorganisation. Bajrang henviser til abeguden Hanuman, der symboliserer styrke. |
Banerjee, Mamata | Leder af Vestbengalens magtfulde regionale parti, Trinamol Congress Party. |
Bharat | Det oprindelige ord på sanskrit for Indien. |
Bihar | Delstat i det nordlige Indien. Kendt for sin fattigdom, korruption og overbefolkning (100 mio. indbyggere på et område tre gange større end Danmark). Et arnested for de nye lavkastepartier, anført af Lalu Yadav. |
BJP | Bharatiya Janata Party (Indisk folkeparti) |
Bose, Subash | Indisk frihedskæmper. Brød med Kongrespartiet, fordi han var uenig i partiets pacifistiske linje. Kæmpede på japansk side i håbet om at kunne fordrive den britiske kolonimagt fra Indien. |
Bramin | Højkaste. Præstekasten. |
BSP | Bahujan Samaj Party (Folkets flertal) De kasteløses parti grundlagt af Kanshi Ram og anført af Mayawati. Deres primære magtbase er Uttar Pradesh. |
Dalit | (Knuste mennesker). Også kendt som kasteløse eller SCer, som de hedder officielt (Scheduled Castes). |
Doordashan | Indiens nationale tv-selskab |
Gandhi, Indira | Nehrus datter og Indiens statsminister fra 1966-77 og 1980-84. Mest kendt for hendes skrinlægning af demokratiet fra 1975-77 og angrebet på sikhernes Gyldne tempel, som i sidste ende kostede hende livet. Hun blev myrdet af hendes sikh livvagter. |
Gandhi, Mohandas | Indiens åndelige landsfader. |
Gandhi, Priyanka | Sonia og Rajivs datter, med væsentlig mere vælgertæft end sin bror Rahul. Gjorde en god figur ved valget i 2014. |
Gandhi, Rahul | Sonia og Rajivs søn og Kongrespartiets spidskandidat til valget i 2014, hvor han tabte fælt til Narendra Modi. |
Gandhi, Rajiv | Indira Gandhis søn og statsminister fra 1984-91. Dræbt i 1991 af tamilsk selvmordsbomber. |
Gandhi, Sonia | Rajivs italiensk fødte enke, og den længst siddende præsident for Kongrespartiet nogensinde. |
Godhra | Togstation i Gujarat. Kendt for sine sekteriske sammenstød mellem hinduer og muslimer og togbranden i februar 2001, der krævede 58 hinduer livet, og som antændte den efterfølgende Gujarat massakre. |
Godse, Nathuram | Mohandas Gandhis drabsmand. Tidligere RSS-mand med forbindelse til Sarvarkar. Henrettet i 1948. |
Gowalkar | RSS anden leder og chefideolog |
Gujarat | Delstat i det vestlige Indien. |
Hanuman | Abeguden og Rama tro tjener og følgesvend i kampen mod Ravanna. |
Hindutva | (At være Hindu) Betegnelsen for den hindunationale ideologi, formuleret af Sarvarkar i 1920. |
Højkaster | Består af tre kaster: Bramin, Khastrya, Vaisya. |
Ibrahim, Dawood | Mafiaboss fra Mumbai. Hovedmanden bag Mumbai bombeangreb i 1993. Menes at opholde sig i Karachi, Pakistan. |
Jati | Underopdeling af kaster. |
Jayayalithaa | Leder af Tamil Nadus magtfulde regionale parti, AIADMK. |
Jinnah, Mohammed | Pakistans landsfader |
JKLF | Jammu Kashmir Liberation Front Kashmirs sekulære modstandsbevægelse. Ønsker et selvstændigt Kashmir. |
Khastrya | Højkaster. Krigerkasten. |
Kongrespartiet | Indiens frihedsparti, grundlagt i 1885. Nehru og Gandhis parti og frem til slutningen af 80erne Indiens enevældige regeringsparti. |
Lavkaster | Består af Sudra. |
Mahabharata | Den største af de episke gudefortællinger. |
Mahajan, Pramod | BJP kronprins efter nederlaget i 2004. Skudt af sin bror i 2006. |
Mahajan, Rahul | Pramods søn og nødløsning efter drabet på sin far. Faldt i unåde som følge af almindelig skørlevned. |
Maharasthra | Delstaten hvor Mumbai er hovedstad. |
Mandal-rapporten | Skelsættende rapport, der blev vedtaget i 1990, og sikrede lavkasterne (sudra, eller OBCerne) positiv særbehandling i offentlige stillinger, med jobkvoter på 27%. Vedtagelsen af rapporten førte til omfattende uroligheder og kickstartede lavkasterevolutionen. |
Mandir | Betegnelsen for et hinduistisk tempel. |
Mayawati | Kvindelig kasteløse leder af BSP. Delstatsleder for Uttar Pradesh af tre omgange, sidst med absolut flertal fra 2007-2012. |
Modi, Narendra | Indiens statsminister. |
Mumtaz Mahal | Stormogulen Shah Jahans yndlingskone. Døde på barselssengen i 1631. Taj Mahal er hendes gravmæle. |
NDA | National Democratic Alliance. Politisk alliance anført af BJP. Primære modstander er UPA-alliancen. |
Nehru, Jawaharlal | Indiens landsfader. Den første og længst siddende statsminister (1947-64). |
Patel, Vallabhbhai | Kongrespartiets nummer 2 efter Nehru. Indenrigsminister og manden, der sikrede, at de 500+ fyrstendømmer frivilligt lod sig indlemme i den indiske nation i 1947. Også kendt som Indiens Bismarck. |
Ram, Kanshi | Dalit frihedskæmper og grundlægger af BSP. Mayawatis mentor og formodede elsker. |
Rama | Højt elsket hinduistisk gudekonge. Født i Ayodhya for 900.000 år siden. Hovedpersonen i Ramayana. |
Ramayana | Episk gudefortælling om Rama i hovedrollen. |
Ramdev, Baba | Hinduistisk yoga- og tv-prædikant og indehaver af helseimperium. Tætte forbindelser til den hindunationale højrefløj. |
Rath Yatra | En rituel hinduistisk pilgrimsfærd. |
Ravanna | Den 10-hovede dæmon, som bortførte Ramas kone Sita, og som Rama og Hanuman kæmper mod på Sri Lanka. Historien er omdrejningspunktet for Ramayana. |
RSS | Rashtriya Swayamsevak Sangh ( Den Nationale Organisation af Frivillige) Det hindunationale flagskib og verdens største NGO med over 5 mio. medlemmer. |
Sangh Parivar | (Sanghs familie) Fællesbetegnelsen for den hindunationale bevægelse |
Sarvarkar, Vinayak | Hindutvaens ideologiske fader. Forfatter til bogen Hindutva om at være inder i 1920. Sad fængslet på Andamanerne i ti år og var mistænkt for delagtighed i drabet på Mohandas Gandhi. Frikendt ved retten. |
Shah Jahan | Den 5. stormogul, 1628-1658. Taj Mahals bygherre. Kuppet af sin søn Aurangzeb. |
Shankar, Ravi | Grundlæggeren af den globale new age bevægelse The Art of Living Foundation. Har forbindelser til VHP og RSS. |
Shiv Sena | (Shivajis hær) Hindunationalistisk parti i delstaten Maharasthra, der var dybt involveret i overgrebene på muslimer i Bombay 1993. Det er også deres fortjeneste, at Bombay i dag hedder Mumbai. |
Singh, Manmohan | Indiens finansminister i 1991, hvor han blev arkitekten bag Indiens økonomiske liberalisering. Fra 2004-14 Indiens statsminister under Kongresregeringen. Han forlod posten med et eftermæle som en hæderlig men svag mand. |
Sita | Ramas hustru. |
Sudra | Lavkaster, også kendt som OBCer (Other Backward Castes). Udgør ca. 50% af Indiens befolkning. |
UPA | United Progressive Alliance. Politisk alliance anført af Kongrespartiet. Primære modstander er NDA-alliancen. |
Uttar Pradesh | Nordindisk delstat. Indiens folkerigeste delstat med over 200 mio. indbyggere og den primære politiske slagmark. |
Vaisha | Højkaster. Købmandskasten. |
Vajpayee, Atal | BJPs første statsminister, fra 1998-2004. |
Varna | Sanskrit for farve og anvendes også ift. kaster |
VHP | Vishwa Hindu Parisad (Hinduismens Verdensråd). |
Yadav, Lalu | Lavkasteleder fra Bihar. En af de første, og Indiens måske mest farverige politiker. |
Yadav, Mulayam | Lavkasteleder fra Uttar Pradesh. Også en af de første. |
Z | Flere følger.... |